Mentoring og sparring

Har du brugt sommerferien til at lægge ny karriereplan, men ved du ikke hvordan du kommer i mål? Eller er du nyuddannet og skal lægge retning for din kommende karriere? Måske er du startet i din første chefstilling og vil gerne vende dine spørgsmål med en udefrakommende? Jeg tilbyder nu et begrænset antal pladser til mentees som har brug for sparring eller mentoring. Jeg har 7 års erfaring som mentor i DJØF-regi og har både et chef- og medarbejderperspektiv at sparre ud fra. Se mere om hvad jeg tilbyder indenfor mentoring og sparring her. Læs mere ...

Brug for hjælp til at navigere i skoven af styring?

Så kom og være med til to lærerige dage når Laura Nyholm Christensen underviser i Offentlig resultatbaseret styring i praksis hos DJØF.

Kurset er meget hands-on, hvor vi arbejder med helt konkrete cases og skabeloner, som du efterfølgende kan bruge i din egen organisation.

Vi tager også snakken op om fordele og ulemper ved resultatbaseret styring og hvordan du kan tilrettelægge en styring, der giver overblik, sammenhæng og et godt beslutningsgrundlag.

Læs om kurset her og ring til DJØF på 33 95 01 96 eller kontakt Laura, hvis du ønsker at høre mere. Læs mere ...

3 trin til succesfuld budgetimplementering

connect-20333_1920

I de kommende uger bliver der indgået mangt en budgetaftale rundt i det danske land. Sværdslag bliver slået, kameler slugt og punktummer sat. Når aftalerne er i hus og tallene gjort op kan økonomer og administration drage et lettelsens suk og holde en velfortjent pause inden det næste gang bliver budgetsæson. Eller kan de? Læs nedenfor 3 succesparametre for en velgennemført implementering.

1.Dialog

Det er nu, at alt det forberedende arbejde i form af tidlig dialog og inddragelse; måske endda medansvar for tilblivelsen af budgetforslagene lønner sig. Der hvor processen både centralt og decentralt er kørt med konstruktiv dialog og hvor alle er klædt på til opgaven er hovedforudsætningen for en succesfuld implementering allerede lagt. Læs mere ...

3 strategier til at tage styring i en ustyrbar proces

strategi800px

Når nu landet ligger sådan, at en ikke ubetydelig del af det økonomiske råderum landets kommuner i år frigør via effektiviseringer og omlægninger bliver prioriteret af regeringen, hvilken strategi kan man da som kommune anlægge for at komme ud med et bærdygtigt budget og en klar retning i opgaveløsningen? Se 3 strategier her.

Strategi nr. 1 – skab et beslutningsrum
Den første strategi handler i bund og grund om en helt simpel kalenderøvelse som kan vise sig meget værdifuld. En af hovedudfordringerne i det aktuelle styringsregime er assymetri i tid imellem de beslutninger, der skal træffes i kommunalbestyrelsen og de beslutninger der træffes i regeringen og mellem regeringen og KL. Ved at indtænke et beslutningsrum for kommunalbestyrelse og relevante udvalg gives mulighed for at sætte den lokale retning for implementeringen af de trufne beslutninger fra centralt hold. Det kan være i form af en udvidelse af en evt. planlagt orientering om udfaldet af økonomiforhandlingerne i løbet af sommeren. Dertil kan det komme på tale med et supplerende møde evt. i en budgetforligskreds i forlængelse af finansloven. Uagtet at budgettet på dette tidspunkt allerede kan være besluttet vil det være nødvendigt at kunne drøfte og beslutte konkret lokal implementering af evt. tilbageførte midler. Læs mere ...

Vi skal høste frugterne fra de højeste grene

Trods beslutningen om at omprioriteringsbidraget føres tilbage til kommunerne i 2017 står alle kommuner overfor en stor opgave med at identificere potentialer på 1 pct. af budgettet for næste år. De lavthængende frugter er høstet for længst og opgaven er ikke nem.

Men de højste frugter kan være modne. De er nok mere komplekse i smagen, men vil i min optik også kunne rumme potentialerne for hvordan man på én og samme tid kan optimere ressourceforbruget og opnå en bedre opgavevaretagelse.
Det kræver en grundig forberedelse, en klar retning på tværs af organisationen og en parathed til at se på opgaveløsningen på en ny måde.  Med disse pejlemærker vil det være muligt at dyrke eksempelvis en tættere integration af opgaverne i og imellem sektorer, at ændre paradigmet for hvordan en opgave gribes an, eller at anskue borgernes behov fra en ny vinkel. Læs mere ...

Mål- og resultatstyring. Mere end forældet NPM-tankegang

Er mål- og resultatstyring allerede passé? Et forfejlet forsøg på at styre efter mål frem for proces, som er druknet i forkerte incitamentsstrukturer og alenlange rapporteringskrav?

Tvært imod. Anskuer man mål- og resultatstyring ud fra gode gammeldags principper som rettidig omhu, fokus på bundlinjen og opfølgning på, hvad der kommer ud af de ressourcer vi putter ind i vores opgaveløsning, så vil der vise sig en vej, hvor mål- og resultatstyring kan understøtte et bedre beslutningsgrundlag og en klarere styring. Læs mere ...